OM OS


Rikke Laier

Rikke Laier

Dyrlæge

E-mail: rl@hoejbjergdyreklinik.dk

Tilbage i vores team:

Rikke Laier har været på Højbjerg Dyreklinik siden 2008 med et ophold i perioden 2012-2016, hvor hun arbejdede som dyrlæge andetsteds, og er dermed igen tilbage i vores dyrlæge-team.

Bred viden:

Rikke er uddannet på KU Life med en specialisering i mindre husdyrs sygdomme og har en bred faglig viden. Rikkes evne til at indleve sig i de relationer, der er mellem klienter og deres dyr er unik, og hun ser frem til flere faglige udfordringer i de kommende år.

Hygge og oplevelser:

Rikke er gift med Rasmus og sammen har de 3 drenge samt cairn terrieren Ludwig. I fritiden er hygge med familie og venner vigtig, og når det er muligt en flyvetur i familiens lille Piper 28, skiture eller andre oplevelser i naturen.

”For mig er det vigtigt, at både klienten og patienten behandles med respekt og med stort fokus på både faglig og social omsorg. I klinikken skal man føle sig i trygge hænder, og jeg behandler hvert et dyr som var det mit eget.”

Lars Ingeman Olsen

Lars Ingeman Olsen

Dyrlæge

Email: lio@hoejbjergdyreklinik.dk

Lang erfaring med mindre husdyr
Lars er partner i Højbjerg Dyreklinik sammen med Jens og har arbejdet som dyrlæge siden 1986, primært med mindre smådyr. Lars har i en femårsperiode arbejdet som dyrlæge i Sverige, og gennemførte i den periode en efteruddannelse indenfor ultralydsscanning og kirurgi. Både den lange og brede erfaring som Lars har, samt hans specialviden indenfor ultralydsscanning og kirurgi kan kæledyrene i Højbjerg nu nyde godt af.

Fået hund igen
Lars er gift med Marie, og de har sønnen Jeppe og datteren Jannike. Kerry-Blue terrieren Sonja, der ofte er med i klinikken, er familiens nyeste medlem.

Skiløb og sejlbåd
Sammen med familie og venner tilbringer Lars gerne fritiden i pulversne med et par alpinski under fødderne, eller i en hårdt krængende sejlbåd.

“Mange år som dyrlæge for de firbenede i ind- og udland har givet mig en uvurderlig faglig ballast. Hver dag på klinikken, blandt dyrene og deres ejere, er en fortsat udfordring og kilde til glæde”

Jens Chr. Kudahl

Jens Chr. Kudahl

Dyrlæge

Email: jk@hoejbjergdyreklinik.dk

Jens, der er partner i Højbjerg Dyreklinik sammen med Lars, har inden han kom til Højbjerg Dyreklinik arbejdet som dyrlæge på Hospital for Mindre Husdyr på Landbohøjskolen. Med sig derfra har Jens både stor erfaring og bred faglig indsigt i diagnostik og behandling af medicinske sygdomme.

En aktiv fritid
Jens er gift med Ulla, og sammen har de 3 børn. Fritiden bruges helst udenfor i det fri enten på mountainbike, i kajak eller med løbeskoene på gennem skoven. Når årstiden så ellers tillader det suppleres med en god skitur.

En svaghed for “gravvapsere”
Jens har ikke selv kæledyr for tiden, men har tidligere haft ruhårede gravhunde. Så de ruhårede “gravvapsere” har selvfølgelig en særlig plads i hans hjerte.

“Den nære kontakt til dyrene og deres ejere giver indhold og glæde i dagligdagen. En god dag er, når jeg går hjem med følelsen af at have gjort en positiv forskel. Det er dejligt at bruge sin viden og faglige kompetence til at hjælpe andre.

Rikke Simonsen

Rikke Simonsen

Veterinærsygeplejerske

Email: rs@hoejbjergdyreklinik.dk

Kendt ansigt i klinikken
Rikke kom til Højbjerg Dyreklinik knap et år efter at hun blev færdig som veterinærsygeplejerske i 1995.
Hun er at finde i operationenstuen og ved de indlagte patienter. Du vil også møde Rikke hvad enten du skal aflevere dit dyr til operation eller kommer forbi klinikken.
Rikkes hjerte brænder for kattene, og hun har taget flere kurser indenfor katteadfærd og sygdomme og giver gerne gode råd om katte.

Aktiv fritid
Rikke bor i Aarhus og fritiden går med meget sport. Tennis, badminton samt mange løbeture i skoven.

Vores veterinærsygeplejersker yder

– Personlig omsorg for dit dyr
– Kærlig pleje af indlagte dyr
– Assistance ved operationer
– Adfærdsrådgivning
– Rådgivning om foder
– Vejledning i pasning og pleje af dit kæledyr

Lenette Bendtsen

Lenette Bendtsen

Veterinærsygeplejerske

Email: llb@hoejbjergdyreklinik.dk

På Højbjerg Dyreklinik i to omgange
Lenette, der afsluttede sin uddannelse som veterinær-sygeplejerske i 1996 på Hobrovejens Dyrehospital i Ålborg, har arbejdet på Højbjerg Dyreklinik i to omgange. Først i en treårig periode frem til sommeren 2001, og så igen fra december 2002. Det mellemliggende 1½ år har Lenette brugt til at videreuddanne sig.

Hundeadfærdskonsulent og hundemassør
Lenette interesserer sig meget for hundeadfærd og valgte derfor at videreuddanne sig indenfor området hos dyrlæge Bente Iversen i Værløse. En uddannelse der desuden blev suppleret med uddannelsen som hundemassør. Derfor vil du i klinikken både se Lenette arbejde som veterinærsygeplejerske, hundeadfærdskonsulent og hundemassør.

Bruger tid på sine katte og Pinja
Lenette har endelig fået sig en “Berner” igen!. Pinja er en hund der går sine egne veje og kan give selv en hundeadfærdskonsulent “kam til sit hår”, så langsomt er Pinja integreret med de 5 katte der ellers har været enerådende på gården!
Lenette har interesse i fitness, og bruger en del energi på at vedligeholde sin gård.

Dianna Højbjerg

Dianna Højbjerg

Veterinærsygeplejerske

Email: dh@hoejbjergdyreklinik.dk

Alsidig uddannet
Dianna er vores sidst ankomne Veterinærsygeplejerske. Dianna er uddannet veterinærsygeplejerske i 2013 , og kom hertil efter sin læretid i Hedensted. Dianna har desuden en uddannelse indenfor kontor og kundebetjening, hvilket kommer vores klienter tilgode, da hun, udover arbejdet med dyrene, styrer vores Petshop og varebestillinger.

Naturen prioriteres
Dianna finder glæde ved at færdes i naturen med løbeture, skiløb, samt vandreture. Hun har retrieveren leo som følger hende på gåture, og som tillige må ligge krop til lydighedstræning.